Veranda Resorts & Villas - One Michelin Key
Denne rejse er for dig, der ønsker at rejse på egen hånd og bo på et sted, hvor rammerne er på plads.
Vi har sørget for det praktiske. Fly, transfer og ophold på Veranda Resort & Villas, et 5-stjernet resort med One Michelin Key. Et sted, vi kender indgående, og som lever op til vores krav til kvalitet, beliggenhed og atmosfære.
Du rejser individuelt uden dansk rejseleder og uden faste dagsprogrammer. Du bestemmer tempoet, indholdet og hvordan dagene formes.
Dagene kan bruges ved infinity poolen med udsigt over havet, på stranden eller i resortets rolige fællesområder. Resortets restauranter byder på gastronomi i afslappede rammer, og i spaen har du mulighed for at booke massage og behandlinger, hvis du ønsker lidt ekstra forkælelse.
Vil du opleve mere end resortet, er der gode muligheder i området. Du kan tage på udflugter, udforske naturen, besøge lokale markeder eller opleve nationalparker i dit eget tempo. Inden afrejse hjælper vi dig gerne med inspiration og praktisk rådgivning. Nedenfor finder du et eksempel på, hvordan en uge kan sammensættes.
Hideouts giver dig trygge rammer og frihed til at forme din rejse selv.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os. Telefon 69162024
Bemærk
Fra den 1. maj 2025 skal alle rejsende til Thailand udfylde et digitalt indrejsekort kaldet TDAC (Thailand Digital Arrival Card) inden ankomst. Vi anbefaler, at du registrerer dig hjemmefra, så du undgår unødvendig ventetid eller problemer i lufthavnen.



















